PHOTO SHOOT

AT VISUALISERE PASSION

Det at skabe noget værdifuldt handler om passion. Hvis du brænder for noget, så tager du også stilling – ikke bare helt overordnet, men stilling til detaljen – til den lille smagsnuance, kombinationen farve og form, til duften når den strejfer næsen.

Jeg elsker detaljen og hvis der er to personer, der tydeligvis deler denne kærlighed, så er det fotograf, Sune Czajkowski og hår- og make up-artist, Sidsel Marie Bøg. Begge har en exceptionel sans for detaljen og en perfektionisme, der gør dem til de bedste inden for hver deres felt.

Det er to erfarne personligheder, der har kastet sig over de shiny DROPS. Sidsel har arbejdet med den inderste kreds af den internationale skønhedsbranche og hendes arbejde kan ses i alt fra Vogue til ELLE. Sune har også været vidt omkring, hvilket sikrede ham prisen som Årets beautyfotograf ved ELLE Style Awards 2015.

Jeg elsker resultatet – mystisk, intenst og med en naturlig sans for femininitet.